Årets begivenheder 1981

Juni 1981: Efter Dr. Hamer blev rask igen, bliver han ansat som internistisk overlæge i en kræftklinik, der var tilsluttet Uniklinikken Großhadern i München. Han går ud fra, at sin egen kræftsygdom har noget at gøre med sin søns død. Indtil September 1981 spørger han omkring 200 af sine kræftpatienter, om de også havde oplevet noget dramatisk i deres liv, inden de blev syg med kræft. Han får sin formodning bekræftet.

Oktober 1981: Efter Dr. Hamer havde undersøgt 170 patienter, troede han at havde fundet et system i kræftens genesis og ringede til hr. Oldenburg fra Bayerske TV. Han kom til Oberaudorf og lavede en lille film, der blev sendt den 4. oktober 1981 på Bayerske TV. Samtidig blev filmen sendt på det Italienske TV RAI. Det overraskede hans modstandere.
Dr. Hamer fortsætter med at undersøge "kvasi dag og nat" og finder tofase-formen (tofase-karakter) af kræftsygdommen, når konflikten er løst. Efter han havde holdt et referat om sine forskningsresultater, skulle han vælge mellem at tilbagekalde sine opdagelser eller at erklære, at han tog fejl, ellers måtte han gå med det samme. Han gik.

02.11.1981: Dr. Hamer indsender sine forskningsresultater i en habilitationsskrift på 200 sider til Universitetet i Tübingen (fakultet for klinisk medicin), til nøjagtig gennemgang. Afhandlingens titel er: “Hamer-Syndromet, kaldt efter Dirk Geerd Hamer, og Kræftens Jern-Regel". Formålet ved det var, at Dr. Hamers resultater skulle undersøges hurtigst mulig for at patienterne kunne få gavn af hans opdagelse hurtigst mulig. Han håbede ikke på titel og anerkendelse, men på sine kollegers anstændighed og ærlighed ...
 

I omkring 1000 timers hårdt psykologisk arbejde havde jeg endelig undersøgt 200 patienter i forhold til perioden inden de fik konstateret kræft. Resultaterne, som jeg tror at ​​jeg har opnået i henhold til alle kravene til videnskabelig ærlighed, overgik alle mine vildeste forventninger.

Efter den nuværende medicinske opfattelse er det problem, som jeg var dedikeret til at løse, en ligefrem latterlig bestræbelse: I de vigtigste standardværker inden for kræftforskning vises ordet 'psyke' ikke engang i indekset.

Selvom mange kolleger senere vil hævde, at HAMER-SYNDROMET (DHS) ikke blev opdaget af Hamer, men at stort set alle allerede vidste og hævdede det, så er den sande del af dette, at man havde set en forbindelse mellem psyken (som personlighedsstruktur) eller permanent stress-overbelastning og kræft. Men man har aldrig været i stand til at bevise en nøjagtig forbindelse og opdage et system i sammenhæng mellem psyke og kræft. Derfor har en mulig forbindelse aldrig fundet vej til streng videnskab, fordi sammenhængen - efter min mening - aldrig er blevet systematisk undersøgt. Jeg ønsker ikke at hævde mere af berømmelsen, end at jeg - tror jeg - har formået at bevise denne forbindelse nøjagtigt, på en strengt videnskabelig reproducerbar måde (naturlov). Begivenhederne omkring min søns Dirk død var udgangspunktet for min forskning. Derfor kaldte jeg syndromet (DIRK-HAMER SYNDROM) efter min søn.

Dr. Hamer, Habil. Skrift 1981, S. 9,10

14.12.1981: Dekanen for det medicinske kliniske fakultet, hr. prof. K. Voigt (neuro-radiolog), bestilte prof. Schrage (kvindeklinik) og prof. Waller (medicin, klinik) til at udarbejde en ekspertudtalelse, "om dette arbejde opfylder kravene til en habilitation-afhandling med hensyn til form, metodologi, indhold og resultater."

21.12.1981: Professor Waller (Dr. Hamers tidligere overlæge) beder dekanen om at løslade ham fra denne opgave og overlade til professor Wilms (onkolog) at udarbejde en ekspertudtalelse. Habilitationsudvalget udnævnte derefter prof. Wilms som sagkyndig i stedet for prof. Waller.

23.12.1981: Prof. Hirsch (gynækolog), direktør for univ.-kvindeklinik i Tübingen forbyder gennemgang af resultaterne af Dr. Hamers habilitationskrift på patienter i hans klinik. "Der er ingen interesse".

Hvordan ellers skal empirisk funde love verificeres, end ved at reproducere, dvs. ved at undersøge patienter??

De vanskeligheder, jeg stod over for, da jeg prøvede dette - som blev kaldt - fuldstændig åndssvag, for at belyse forbindelserne i udviklingen af ​​kræft, var enorme. Selv den øverste onkologiprofessor ved et sydtysk universitet siges at have afvist det som "ren vrøvl", en række overlæger lo bare af mig og alle forsøgte at gøre mit arbejde endnu mere besværligt. De læste delvist hemmeligt mine protokoller, forsøgte flere gange at afskedige mig uden varsel - trods, som de indrømmede, faglig god internalistisk præstation - så jeg ikke kunne fortsætte med at praktisere sådan noget vrøvl, som er rettet mod enhver medicinisk skole-mening. Selvfølgelig fik jeg ikke lov til at afhøre en patient, mens jeg havde vagt. Jeg var nødt til at skrive mine protokoller selv i min fritid, som man ikke engang ville forvente af en assistent, der afsluttede sit obligatoriske år.

Dr. Hamer, Habil. Skrift S.16

Efter at prof. Hirsch nægtede at kontrollere KRÆFTENS JERN-REGEL på grundlag af patienttilfælde i den gynækologiske klinik, prøvede Dr. Hamer at undersøge, dokumentere vilkårlige patienttilfælde på andre universitetshospitaler og få resultaterne medunderskrevet af læger og professorer.