Historisk Gennemgang

hvordan
KRÆFTENS JERN-REGEL

(engelsk: IRON-RULE OF CANCER)

(den 1. Biologiske Naturlov i Germanische Heilkunde)
blev født

Kort information
Dr. med. Ryke Geerd Hamer

Alt begyndte med min egen sygdom: testikelkræft i 1979, efter min søn DIRK blev skudt eller dræbt af den italienske kronprins V.E. af Savoyen i søvn. Han døde 4 måneder efter de fatale skud den 7. december 1978.

Som jeg ved i dag, havde jeg en tab-konflikt med testikelkræft på det tidspunkt. Dengang kendte jeg endnu ikke disse sammenhænge, men jeg havde mistanke om, at min hævelse i testiklerne, som jeg kunne mærke 2 måneder efter min søns død, må have noget at gøre med hans død. Jeg havde aldrig været alvorlig syg før og efter, og sat mig for, så snart jeg havde muligheden, at undersøge om alle patienter, der var blevet syg med kræft, havde lidt et frygteligt chok, der lignede mit før.

Den 7.12.1978 om aftenen døde min søn i mine arme på kirurgisk universitätsklinik i Heidelberg. Den sorteste dag i mit liv. Den værste fortvivelse et menneske kan opleve, når sit barn dør. Og dette midt i en fjentlig omgivelse af læger og sygeplejersker.

Jeg vidste, at chefen for klinikken talte i telefonen med advokaterne af familie Savoyen tre gange om dagen. Som urologen Prof. Röhl har fortalt mig, blev man ved disse telefonater enige om, at det nok vil være bedre, at drengen dør, da det vil have den fordel for familien Savoyen, at de ikke skulle have en krøbling som livslang mindesmærke for øje, derudover vil det være meget billigere og de pårørende vil man nok håndtere. Retsorganerne i Frankrig har man jo fuldstændig under kontrol (...) hvilket imellemtiden blev, gennem frikendelsen af prinsen resp. hans dom 1991, altså 13! år senere, på grund af et cavalier-delikt (lille forbryddelse) ved uautoriseret besiddelse af våben, på makabre og menneske foragtende vis bekræftet af den franske højestret.

Min familie var i Rom, jeg var helt alene.

Ikke kun offerets far, der havde mistet sit barn, blev syg på den dag den 7.12.78 med (testikel-) kræft, en anden far, morderens far, der mistete sit navn og sin ære, blev syg med knogletab (=osteolyser): Umberto II af Italien. Hans selvværd-agtelse brød sammen (kollapsede). Han var nu faren af en morder, familien Savoyen var skændet for evige tider. Umberto har givet os et klassisk bevis på, hvordan præcist konflikt-forløbet og ”sygdoms”-forløbet er relateret til hinanden.

Da man i huset Savoyen troede på, at man har forebyggelsen af en retssag og således den offentlige indrømmelse af mordet under kontrol (jeg havde i mellemtiden fået tilbudt 2.000.000 DM), roede sig eksmonarkens sygdom igen, i samme omfang som konflikten så ud til at roe ned. Det hele skulle løbe ud i sandet. Hvis det ikke vil komme til en retssag og følgelig ikke til en dom, ville der blive talt lidt mere om det, men på et tidspunkt ville det hele roe ned.

Men da den franske højesteret, Cour de Cassation, den 18. maj 1982 besluttede, at prinsen skulle sigtes for det overlagte mord, og at retssagen umiddelbart skulle begynde før juryen, havde Umberto et dramatisk konflikt-recidiv. Selvværd-agtelsen brød sammen!

Senere forsøgte han at vende tilbage til Italien og Rom for at genoprette kongefamilien, ikke for at dø, som det blev sagt. Fordi italienerne havde tilbudt ham at vende tilbage til Italien alene, men han ville absolut smugle sin søn ind i landet. I sidste ende blev der alligevel fundet et flertal, efter at aviser og magasiner, hvoraf næsten alle tilhørte monarkisterne, udløste en ægte pressekampagne “for den stakkels konge”. Naturligvis skulle hans familie også have lov til at komme med. Der var endda åben tale om genindførelse af monarkiet i Italien. Ekskongen var i Genève, ikke lang væk fra grænsen.

Da offentliggjorde jeg den 2. marts 1983 via ANSA Bonn meddelelsen fra statsadvokaten i Bastia om, at hele efterforskningen/undersøgelsen i den fremtidige retssag mod tidligere kongens søn, var blevet fuldstændig ødelagt (korruption) fra første dag af hjælpere, venner og bestukket medlemmer af den europæiske kongelige mafia. Denne meddelelse er blevet bredt udgivet i næsten alle italienske aviser. I det øjeblik ændrede den positive stemning for tilbagevenden sig pludselig fuldstændigt. Pludselig huskedes ”mordet” alt for godt, som ikke var så meget snak om tiden før.

Ekskongen Umberto, som var en ivrig avislæser, bemærkede, at han ikke længere havde den mindste chance for at vende tilbage til Italien med sin søn. Han gav op, fornægtede sin søn og døde 10 dage senere.
Jeg lod ham vide, at han skulle have kastet sig ved morens fødder, moren af den myrdede DIRK og skulle have bedt om tilgivelse i stedet for altid at tænke på nye tricks til at korrumpere sandheden.

Sygdomsforløbet ved kongen Umberto er således nøjagtigt parallelt med konflikt-forløbet (tab af selvværd-agtelse) og følger helt nøjagtig KRÆFTENS JERN-REGEL (engelsk: IRON-RULE OF CANCER).

Som jeg ved i dag, har jeg selv løst min (tab-) konflikt - hvor den konfliktfulde del var, at jeg fremsatte de værste beskyldninger over for mig, om ikke at flytte min søn DIRK ud af det menneskeligt grusomme klima på Heidelberg Universitetsklinik, da det stadig var muligt - gennem intensive samtaler med min kone, som var en erfaren, venlig læge. På det tidspunkt ville jeg have været frygtelig ligeglad med døden. Selv da jeg fik at vide, at jeg havde kræft, drømte jeg kun om min DIRK om natten.

Jeg blev opereret på det tidspunkt, men i dag ville jeg bestemt ikke lade mig operere igen, da jeg kender KRÆFTENS JERN-REGEL.

Som overlæge i Intern Medicin i en bayersk kræftklinik, der var tilknyttet Universitetsklinikken i München, fik jeg i 1981 muligheden for at komme til kernen af min formodning om psykiske årsagen til kræft. Da jeg begyndte at arbejde der, lo de: ”Det er, hvor han hører hjemme, han leder allerede efter et sted at dø.”

Jeg fik ”venlig” lov til at være der (et halvt år).
Der blev ikke mistænkt for noget ondt. Forskrækket blev mine modstandere først, da jeg den 5. oktober 1981 meddelte på RAI og det Bayeriske TV, at jeg havde fundet et nyt system til udvikling, lokalisering og forløb for kræft
Jeg kaldte mekanismen der udløser kræft DIRK-HAMER-SYNDROM (DHS), fordi denne kræft-udviklings-mekanisme først blev observeret på mig selv efter min søns død; og af mig selv! Siden da er jeg blevet jaget som en hare på tværs af det åbne felt. (oversætterens note: tysk ordsprog)

Klinikkens hovedlæge kom først til mig og sagde, at jeg kun havde opfundet dette system for at bevise, at prinsen også var skyldig i, at jeg havde kræft - så "en herre fra München" forklarede ham. Han havde også talt to timer i telefonen med Mildred Scheel (præsident for Tyske Kræfthjælp) og med Prof. Krokowski (Kassel) og også med professorer fra München, og de havde alle rådet stærkt til at smide Hamer ud af klinikken så hurtigt som muligt, på grund af "forvirring af patienterne” (at gøre patienterne usiker).

Jeg fik valget om at tilbagekalde mine opdagelser eller at erklære, at jeg tog fejl, ellers måtte jeg gå med det samme. Jeg gik.

På grund af mit intensive arbejde på den bayerske kræftklinik blev jeg mere og mere overbevist om, at enhver kræft begyndte med et alvorligt psykisk konflikt-oplevelse-chok. Det bør dog ikke holdes hemmeligt, at hjælp udefra var nødvendig for at helt forstå kræft-udviklings-systemet, selv udvikling af enhver såkaldt sygdom.

Jeg er derfor ikke bange for at fortælle sandt, hvad der skete i det følgende, selvom dette kan virke "uvidenskabeligt" for mange mennesker.

KRÆFTENS JERN-REGEL er arven efter min døde søn DIRK. Ikke kun gav han anledning til opdagelsen af disse sammenhæng gennem sin død, men jeg tror - selv efter hans død greb han ind i denne opdagelse, langt mere end man hidtil havde formodet.

Det skete sådan:
Da jeg for første gang i september 1981 troede, at jeg havde fundet  et system i kræftens genesis, nemlig DIRK-HAMER-SYNDROM, fik jeg ”bløde knæ”, som man siger. 
Denne opdagelse virkede for enorm, til at jeg kunne tro på den.

I løbet af natten havde jeg en drøm: min søn DIRK, som jeg ofte drømmte om, og som jeg konsulterede i mine drømme, dukkede op i min drøm, smilede hans godmodige smil, som han ofte plejede at smile og sagde: ”Det hvad du fandt ud Geerd er korrekt, er helt korrekt, jeg kan fortælle dig, fordi jeg nu ved mere end dig, du fandt det klogt ud. Det vil udløse en revolution inden for medicin. Du kan offentliggøre det på mit ansvar. Men du er stadig nødt til at forske videre. Du har ikke fundet det hele endnu, to vigtige ting mangler stadig."

Jeg vågnede og huskede hvert eneste ord i vores samtale.
Jeg var nu beroliget, og fra det øjeblik helt overbevist om, at DIRK-HAMER-SYNDROM var korrekt. Indtil da havde jeg undersøgt omkring 170 patienter.

Jeg ringede til Herr Oldenburg fra Bayerske TV, som allerede havde lavet en kort rapport om Hamer-skalpellen i maj 1978 fra kirurgkongressen i München. Han kom til Oberaudorf og lavede en lille film, der blev sendt den 4. oktober 1981 i Bayern. Samtidig blev resultatet sendt på det Italienske TV RAI i en rapport.

I en tilstand af ”flow” gik jeg i gang med at undersøge yderligere tilfælde. Jeg vidste meget godt, at man snart vil sætte en stopper for mig i klinikken, fordi mine resultater var i modstrid med konventionel medicin.

Ved gentagne gange, ikke kun specifikt at undersøge flere og flere tilfælde, men gennemgå de gamle tilfælde igen, som jeg havde sat sammen i en tabel, fandt jeg noget stort: Altid havde f.eks.: Livmoderhals-”kræft” eller -ulcus et meget specielt indhold af konflikt-oplevelse, nemlig et seksuelt.
Brystkræft derimod altid et almindeligt menneskeligt, tit endda en mor-barn-konflikt.
Ovariecancer et genitalt-analt indhold af konflikt-oplevelse osv.

På den ene side virkede denne indsigt/erkendelse logisk og fornuftig for mig, sådan at jeg kunne have troet på den - da den ikke kun var imod konventionel medicin, men den vendte hele medicinen på hovedet, fordi det betød intet andet end at psyken ville definere hvor kræft udvikler sig!

Så fik jeg "bløde knæ" igen. Det hele virkede tre størrelser for stort for mig.

Den følgende nat drømte jeg igen, og jeg talte igen med min søn DIRK i drømmen. Han roste mig og sagde: ”Overvældende, Geerd, du fandt det hurtigt ud, du gjorde det meget godt.”
Så smilede han sit uforlignelige smil igen og sagde:
”Nu mangler du kun én, så har du fundet alt. Du må ikke stoppe endnu. Du er stadig nødt til at forske, men du vil helt sikkert finde den også.”

Jeg vågnede igen, pludselig overbevist om, at mine resultater var rigtige, og nu undersøgte jeg ivrig, hvad DIRK måtte have ment med det sidste.

Jeg undersøgte nu hver følgende tilfælde for de kriterier, jeg kendte, og fandt, at de bekræftete sig i alle følgende tilfælde. DIRK havde haft ret. Jeg undersøgte ikke kun alle tidligere tilfælde, som jeg hver især havde lavet en protokol over, frem og tilbage, men især de "sovende karcinomer" og også de efterfølgende tilfælde.

Hemmeligheden bag sammenhængene af kræftens udvikling - og som du kan se i det følgende, sandsynligvis i al medicin, som jeg allerede havde erkendt i sommeren 1981 - lå i forståelsen af "sovende karcinomer". På det tidspunkt sagde jeg til mine kolleger: "Når vi har fundet ud af, hvorfor de sover, har vi opdaged hemmeligheden bag kræft."

Kollegerne bankede sig på panden og troede, at jeg var skør. De kunne ikke forstå, at Hamer forskede og kiggede i alle afdelinger i klinikken efter "sovende karcinomer" og hvad de måtte have til fælles.

Det var et løb mod tiden. Jeg vidste nøjagtig, at jeg snart bliver forbudt at undersøge nogen patient. I mit sidste weekendskift undersøgte jeg derfor "kvasi dag og nat". Men pludselig gik det op for mig: en betagende erkendelse:

Hvor patienten havde overlevet, var konflikten altid blevet løst; hvor patienten døde var konflikten ikke løst eller forløbet (”sygdoms”-forløbet) var progredierende.

Jeg var allerede vant til, at tro at nogen ting var rigtige, som kollegerne, jeg forsøgte at tale med, simpelthen har beskrevet som vrøvl og ikke ønskede at vide nærmere om. Men denne erkendelse var ikke kun tre, men ti størrelser for store for mig. Jeg blev helt opløst og havde bogstaveligt talt svage knæ igen. I denne tilstand kunne jeg ikke vente til næste nat med at præsentere mit skolearbejde for min lærer DIRK.

Igen drømte jeg om min DIRK så tydelig som de sidste gange. Denne gang var han begejstret og fuld for beundring, smilede anerkendende og sagde: ”Jeg ville ikke have troet det var muligt, at du kommer op med det så hurtigt. Ja, det er korrekt. Nu har du alt.
Intet mangler mere. Det forholder sig præcist sådan. Du kan nu offentliggøre det hele på mit ansvar, jeg lover, at du ikke vil blamere dig, fordi det er sandheden!"

Da jeg vågnede næste morgen og så drømmen tydeligt foran mig, blev mine sidste tvivl fejet væk. Jeg kunne altid tro min DIRK, og endnu mere nu, da han var død.

Efter at jeg havde præsenteret mine konklusioner i en præsentation for alle klinikkens kolleger (mod hvilke ingen for øvrig havde nogen reel indsigelse), blev jeg straks afskediget uden varsel, hvilket skulle have sket i slutningen af september. Jeg fik ikke engang længere lov til at komme ind i læge-spisestuen (Speisekasino), fordi en overlæge i diskussionen med mig, måtte indrømme foran assistenterne, at det jeg sagde, kunne være sandt og alt, hvad der var blevet gjort indtil videre, var forkert. Jeg blev officielt forbudt fra kasinoet (lægernes spisesal), fordi jeg gjørde overlægen Merkel usikker (forårsagede forvirring).

Jeg har et antal mennesker, allerede dengang og også senere, fortalt om mine drømme og sagde, at jeg grundlæggende betragter min søn DIRK som opdageren af KRÆFTENS JERN-REGEL. Fordi det er muligt, at nogle andre mennesker før mig mentalt er kommet frem til dette niveau, men ikke har vovet at tage de næste skridt. Hvem ved, om jeg ville have vovet at fortsætte, hvis min DIRK ikke havde givet mig sikkerheden i mine drømme, at det, jeg fandt, var rigtigt.

Derfor er jeg ikke bange for at rapportere sandt, hvad der var sket. Sandheden kan ikke mindske den såkaldte "videnskabelighed" eller en persons fortjeneste.

Min DIRK fortjener berømmelsen både for at have forårsaget viden om kræftens sammenhænge gennem sin død og også at have induceret og formidlet den til mig efter sin død. Derfor betragter jeg viden om kræft-sammenhængene som arven efter min søn DIRK. Og det skal forblive på den måde!

Så, kære læser, indtil her har jeg sandt fortalt dig, hvordan KRÆFTENS JERN-REGEL blev opdaget.

DHS (DIRK-HAMER-SYNDROM) er linchpin for hele Germansk Heilkunde (tidligere: Ny Medicin, Germansk Ny Medicin®, eng. Germanic New Medicine®).

  • Hver kræft-”sygdom” starter med et alvorligt psykisk chok, et mest alvorligt konflikt-oplevelse-chok.
  • Konflikt-oplevelsen har altid været meget akut og dramatisk. (i patientens sjæl)
  • Konflikt-chok-oplevelsen har altid været isolativ.

Det er vigtigt, at vi er klar over, at der i øjeblik (sekund) af et DHS, som uventet rammer mennesket "på det forkerte ben", ikke kun sker en chok-oplevelse som sådan, men et konflikt-oplevelse-chok, som har en bestemt indhold!

Når vi bruger ordet "konflikt", skal det straks siges, at det ikke drejer sig om en konflikt i den gammle forståelse, det vil sige om en psykologisk konflikt, men om en Biologisk Konflikt. Denne slags konflikter kan opleves af mennesker og dyr, selv på lignende måde af planter.

Hvad er en Biologisk Konflikt?
En oplevelse, der udløser et chok, som rammer et menneske så uforberedt, at dette ikke kan reagere ved første omgang:


Dette var aldrig sket mig før.
Jeg ville aldrig have drømt om noget lignende.
Jeg blev ramt.(som lynnedslag rammer)
Jeg var frosset.
Jeg var bedøvet, frøs af terror.
Jeg var målløs.

Det er vigtigt at forstå, at det hvad vi opfatter som "stressfaktor" ikke nødvendigvis behøver at udløse et DHS med Biologisk Konflikt; f.eks. en persons død eller en skilsmisse; eller det faktum, at nogen er alkoholiker. Alt dette behøver ikke nødvendigvis at være ”uventet”, informationen rammer os ikke altid uforberedt og den behøver heller ikke at være helt uforståelig.

Men KRÆFTENS JERN-REGEL var kun det første skridt på vejen til Germansk Heilkunde, den var den første af 5 Biologiske Naturlove

Copyright by Dr. med. Ryke Geerd Hamer
Oversættelse: El Glauner