En INTRODUKTION til GERMANISCHE HEILKUNDE®

efter Dr. med. Ryke Geerd Hamer

Afgrænsning fra Psykosomatik

Jeg har været assistentlæge hos prof. Thure von Üxküll i Gießen. Han skrev et meget tykt standardværk om psykosomatik. Der behandles problemet: “Sympatikotoni og Vagotoni” ganske kort. Det siges der, at en sådan lidelse kaldes ”vegetativ dystoni”. Indenfor psykosomatik har man bestemt haft de rigtige intentioner, og rigtige antagelser på mange måder. Det ville også være forkert at afstå fra at sætte pris på mange forfatteres store tjeneste i søgen efter sammenhæng mellem psyken og organer. Man kunne bare ikke rigitig arbejde med det, fordi klare og håndgribelige sammenhæng - som Germansk Heilkunde (tidligere: Ny Medicin, Germansk Ny Medicin®, eng. Germanic New Medicine®) viser i dens Love - aldrig blev beskrevet/defineret.

Fra hele fremgangsmåden behandler psykosomatik kun sygdomme, hvor en angivelig kronisk konflikt fører – gennem det vegetative nervesystem – til somatiske ændringer i organer. For at undersøge disse kroniske konflikter, der angiveligt fører til en bestemt sygdom, bruger man indenfor psykologien normalt psykoanalytiske metoder. Det er derfor ikke underligt, at der hidtil ikke har været succesrige forsøg på at finde sammenhæng mellem individuelle forstyrrelser og visse konfliktkonstellationer.1
Der er indenfor psykosomatikken ganske vist endnu ikke fundet nogen ensartede, uniforme regler for organ-tildelingen.

Et astmaanfald tolkes typisk som et tårevåt udbrud, højt blodtryk sidestilles med undertrykt udbrud af vrede og mavesår som en konstant konflikt mellem tendenser til aggression og tendenser til at flygte.

Disse eksempler viser, hvor langt psykosomatik er fra Germansk Heilkunde (tidligere: NY MEDICIN, Germansk Ny Medicin).

Desværre skyldtes dette delvis det faktum, at psykosomatikerne har følget for meget i pskologernes kølvand i stedet for at stole på biologiens og adfærds- og primatforskningens solide fundament. Der var uendelig diskussion om stresspotentialer eller stressforskning uden at indse, at stressen kun var en konsekvens af DHS, et symptom på ca-fasen. I de populære bøger om psykosomatik (Bräutigam, Christian, vom Rad) nævnes ikke engang udtrykket sympatikotoni.

Måske var jeg altid for meget af en naturvidenskabsmand til upræcis psykosomatik. Jeg er af den opfattelse, at psykosomatik ikke længere vil eksistere ved siden af ​​Germansk Heilkunde. 

Grossart-Maticek (Krankheit als Biographie, Illness as Biography, 1979) klager over psykosomatiske kræftforskere:

Indtil videre har forskerne ikke været i stand til at udvikle en metode, hvor der kunne skelnes mellem psykosociale konflikter før sygdommen og psykosociale ændringer efter sygdommen. Dette er heller ikke muligt i de individuelle undersøgelser, der udføres, fordi der ikke er noget forskningsprogram.

Grossart-Maticek ser en ting lige her, at det efter diagnosen er vanskeligt at skelne mellem hvad der var sket før, og hvad diagnose-chokket udløste. Selvfølgelig overser han en ting, for på det tidspunkt var Germansk Heilkundes Biologiske Love endnu ikke kendt: Patienten er enten i konstant, konflikt-aktiv sympatikotoni, kvasi-fysiologisk for at løse sin Biologiske Konflikt, eller patienten er i en permanent vagotonisk helbredelsesfase (pcl-fase), fordi sin organisme skal regenereres igen. Begge kan kun forstås biologisk - hverken psykologisk eller psykosomatisk.

Copyright by Dr. med. Ryke Geerd Hamer


1 - Dr. Hamer mener med begrebet “konflikt” altid en Biologisk Konflikt, se Nomenklatur