En INTRODUKTION til GERMANISCHE HEILKUNDE®

efter Dr. med. Ryke Geerd Hamer

2. Biologisk Naturlov
LOVEN OM TOFASE-FORMEN
af alle SBS, forudsat at der er en konfliktløsning (CL) 

Enhver sygdom i al medicinen er en tofaset begivenhed, forudsat det kommer til en løsning af konflikten. Vi havde beskrevet nogle hundrede “kolde sygdomme” i vores medicinske lærebøger samt et par hundrede “varme sygdomme”.

De "kolde sygdomme" var dem, hvor patienterne havde kold ydre hud, kolde ekstremiteter, var i konstant stress, tabte sig, havde svært ved at falde i søvn og forblive i søvn.

Den anden ”sygdoms”-type var den, hvor patienten havde varme eller meget varme ekstremiteter, for det meste feber, god appetit, men var svag og træt.

I tilfælde af såkaldte ”kolde sygdomme” blev den efterfølgende helingsfase overset eller fejlagtig fortolket som en separat ”sygdom”. I tilfælde af såkaldte "varme sygdomme", som altid repræsenterede helingsfasen efter den foregående konflikt-aktive fase, blev denne kolde fase overset eller forkert fortolket som en separat "sygdom".

Begge faser har naturligvis deres Hamer Fokus (HH = HamerscherHerd = Hamer Fokus) på samme sted i hjernen, men i en forskellig tilstand: I konflikt-aktive fasen, altid med tydelig markerede cirkler, den såkaldte ”skydeskive”-formation, og i konflikt-løste fasen er HH (HamerscherHerd = Hamer-Fokus) opsvulmet, ødematøs.

Man kan undre sig over, hvorfor det medicinske samfund ikke havde erkendt loven om to-fasens form af alle sygdomme i lang tid, når den er så fantastisk regelmæssigt.

Svaret er så enkelt nu, som det var svært før:

Det var simpelthen fordi kun en del af konflikten finder en løsning. Hvis konflikten ikke kan løses, forbliver sygdommen ”ene-fased”, dvs. individet forbliver i konflikt-aktivitet, taber sig mere og mere og dør til sidst af svækkelse eller kakeksi.

Diagrammet viser, hvordan DHSet har forvandlet den normale dag-nat-rytme til permanent sympatikotoni, som fortsætter, indtil konflikt-løsningen starter den permanente vagotoni.

Denne permanente vagotoni afbrydes af den epileptiske eller epileptoide krise (epi-krise) resp. sympatikotone top-punkt på lavpunktet af vagotonien. Denne sympatikotone top-punkt indikerer ændringen i den vagotoniske fase med den såkaldte "tissefase", hvorved en stor del af den lagrede væske skylles ud. SBSet (SinnvollesBiologischesSonderprogramm = Meningsfuldt/betydningsfuldt Biologisk Specialprogram) er først afsluttet, når normalitet eller normotoni vender tilbage.

Enhver sygdom, der har en konfliktløsning, har også en konflikt-aktiv fase og en helingsfase. Og hver helingsfase - medmindre den ikke afbrydes af et konflikt-aktivt recidiv, har også en epileptoid krise, dvs. et overgangspunkt i helingsfasen på det laveste punkt i vagotonien.

Den epileptoide krise (EK) er en proces, som moder natur har praktiseret ("øvet") i millioner af år. Den kører samtidig på alle tre niveauer. Formålet med denne krise - der opstår på toppen (højdepunkten) af helingsfasen - er, at hjerneødem skal presses og vasken udskilles, og at patienten vender tilbage til normotonien. Det, vi normalt betegner som epileptisk anfald med muskelkramper, er kun en speciel form for den epileptiske krise, nemlig, efter løsningen af en motorisk konflikt.

Epileptoide kriser, dvs. epilepsi-lignende kriser finder man grundlæggende ved alle såk. sygdomme; de er lidt forskellige ved alle sygdomme. Her opstår ingen tonisk-kloniske anfald, som vi kan observere hos motoriske konflikter, men hver type af Biologisk Konflikt og form af sygdom har også sin egen specifikke type af epileptoid krise. Var helingsfasen generelt ikke helt ufarlig hos en række sygdomme, så kan den endda ende dødelig her, hvis man ikke er forsigtig.

Med den epilept. krise har moder natur skabt et meget effektivt værktøj med meget enkle midler: epilept. krise er en meget stærk, men kortvarig konfliktaktivitet, dvs. i denne krise genoplever patienten hele konfliktforløbet tidsforkortet. Derfor f.eks. smertefuld angina pectoris under hjerteanfaldet. Vi var ikke klar over, at denne angina pectoris i epilept. krisen havde sin Biologiske Betydning, hvilket var i højeste grad afgørende for overlevelsen. Fordi det ”korrekte forløb” af epilept. krisen, her af hjerteanfaldet, er afgørende for den ”korrekte udskillelse af ødemet” og dermed for overlevelsen. I Germansk Heilkunde (tidligere: Ny Medicin, Germansk Ny Medicin®, eng. Germanic New Medicine®) giver vi derfor kun kortison, hvis det er nødvendigt.

Den epileptoide krise giver os ofte endnu større kliniske opgaver: f.eks. lysis ved pneumoni, hjerteanfald efter en terretorium-konflikt, det højre-hjerteanfald med lungeemboli, eller absence efter en adskillelse-konflikt, også diabetes eller hypoglykæmi. EK er sandhedens øjeblik! Det farligste punkt er lige i slutningen af krisen, fordi det viser, om epileptoid-krisen var tilstrækkelig nok til ”at trække rattet rundt”. Men patienten skal altid vide, at langt de fleste overlever.

I den anden halvdel af helingsfasen – i starten af epi-krisen – dannes der ufarligt hjerne-bindevæv, såkaldt glia, i hjernen, med det formål at reparere Hamer Fokusset (HamerscherHerd = HH). Dette Hamer Fokus, dvs. en mere eller mindre stor hvid plet eller område på CT, repræsenterer slutningen på helbredelsen, når det ikke længere har intra- og perifokalt ødem. Når man fandt en akkumulering af glia i hjernen på computertomogrammet, som  nemt kan "plettes" med jodkontrastmiddel, var den stillede diagnose normalt: "Hjernetumor"!

Hjernetumorer findes pr. definitionem ikke, fordi hjerneceller ikke længere kan dele sig efter fødslen, selv ikke under forhold, der tidligere var blevet fortolket som hjernesvulster, simpelthen under ingen forhold.

Det som kan multiplicere sig er ufarligt glia - bindevæv i hjernen - som har nøjagtig den samme funktion som bindevæv af vores krop. Disse lyse glia-komprimerede HH (HamerscherHerd = Hamer Fokus), som kan ses i computertomogrammet, er reparationer af organismen på HH, hvilket man kan glæde sig over i stedet for at være skræmmt eller endda udføre en operation på hjernen.

Et meget vigtigt kriterium i Germansk Heilkunde er patientens håndethed. Fordi uden at bestemme venstre- eller højrehåndethed kan man slet ikke arbejde i Germansk Heilkunde. Ligesom man skal vide, hvor gammel patienten er, hvilket køn han/hun er, og om der skal tages hensyn til hormonelle særegenheder eller interventioner (p-piller, æggestråling, hormonindtagelse, overgangsalder osv.), så skal man vide om patienten er højrehåndet eller venstrehåndet.

Alle kan finde ud af det for sig selv: hvis du bifalder ligesom i teatret, er den øverste hånd den førende, dvs. den bestemmer håndetheden. Hvis højre hånd er på toppen, er du højrehåndet, omvendt, hvis venstre hånd er på toppen, er du venstrehåndet – (set fra hjernen). Denne test er meget vigtig for at finde ud af, på hvilken hjernehalvdel en person fungerer, fordi der er en masse omskolede venstrehåndede mennesker, der betragter sig som højrehåndede. De husker dog mest, at visse vigtige ting, som højrehåndede mennesker kun kan gøre med deres højre hånd, kun kan gøres med deres venstre. Mange er blevet, f.eks. til skrivning, trænet i højre hånd og synes derfor, de er højrehåndede. Kort sagt er den højre lillehjerne- og storhjernehalvdel hovedsageligt ansvarligt for kroppens venstre side, og vice versa - venstre lillehjerne- og storhjernehalvdel for kroppens højre side.

Venstre- og højrehåndethed begynder i hjernen, præcis med lillehjernen, fordi alt fra lillehjernen af defineres lateralt. Mens venstre- og højrehåndethed praktisk talt ikke har spillet nogen rolle i hjernestammen. Korrelationen fra organ til hjerne eller fra hjerne til organ er altid klar. Venstrehåndethed og højrehåndethed er vigtige kun i korrelationen mellem psyke og hjerne eller hjerne og psyke, fordi håndetheden også bestemmer konflikten/hjerne-”stien” -  dermed også om, hvilken konflikt er ansvarlig for hvilken ”sygdom”.

Eksempel:  En højrehåndet kvinde får ved identitets-konflikt en rektum-ulcus, dog en venstrehåndet kvinde ved samme konflikt en mave-ulcus eller galdegang-ulcus. En højrehåndet mand får ved en terretorium-vrede(ærgrelse/irretation)-konflikt  en galdegang-ulcus eller mave-ulcus, dog den venstrehåndede mand, ved den samme konflikt, en rectum-ulcus. Hos en højrehåndet kvinde f.eks. er det venstre bryst ansvarligt for kvindens barn og mor og reden, og det højre bryst for  partneren eller partnerne, som faktisk inkluderer alle andre mennesker, undtagen små børn eller mennesker der opfattes som børn, og dyr. For den venstrehåndede kvinde er det modsatte tilfældet.

Venstre-håndetheden viser os på en meget speciel måde, at Biologiske Konflikter ikke har noget primært at gøre med Freud og konventionel psykologi, men er faktisk biologisk bestemt.

Fordi, det vil "rent psykologisk" set ikke give mening, at en venstrehåndet ung kvinde ved en seksuel konflikt får samme symptomer på organen af en mandlig terretorium-konflikt (angina pectoris) og derved en depression. Den venstrehåndede kvinde mister heller aldrig sin ovariefunktion. Hun har stadig ægløsning og menstruation, mens en højrehåndet kvinde ikke længere har ægløsning.

I denne sammenhæng er også interessant, at vi finder altid én, der er højrehåndet og én, der venstrehåndet hos identiske (enæggede) tvillinger.

Copyright by Dr. med. Ryke Geerd Hamer