En INTRODUKTION til GERMANISCHE HEILKUNDE®

efter Dr. med. Ryke Geerd Hamer

 Germanische og dyr

Dyret mangler en hjælper, der kan genkende konflikten og give et råd, for at undgå denne konflikt i fremtiden. Dyret skal normalt komme igennem sin konflikt indtil denne konflikt løser sig reel eller dyret dør af den uløste konflikt og kræft. Vi har allerede set, at "kræft" i naturen ikke er en fejltagelse i naturen, ikke en celle, der er ude af kontrol og nu forholder sig unormal, men en meget meningsfuld begivenhed, der er inkluderet som et uundværligt moment i naturens overordnede plan. Hos dyr ser vi, hvad vi hos mennesker kun må nævne meget forsigtigt, at den udefra kommende hjælp til konflikthåndtering, der ikke leveres i naturen, ikke repræsenterer et plus i kvalitet for de enkelte racer, men højst et kvantitativt plus, men et kvalitativt minus. Ved mennesket, set som rasse, er det det samme.

Men når vi kaster et blik på naturen, der endnu ikke er blevet manipuleret af mennesker, kan vi se, at dyrene skal løse deres konflikt - som de fik (led) ved et DHS, og dermed deres kræft - realiter. Tabet af en eller flere unger, tabet af et revir (territorium) kan ikke løses "psykoterapeutisk" for dyrene, men kun realiter! Men vi ser noget som en kult i konflikthåndtering ved højtudviklede dyr. Vi kender alle elefanternes dødsritualer, åbenbart et forsøg på at svække eller løse tab-konflikten for de berørte dyr eller hele flokken! Hvad gør menneskerne ved deres begravelser anderledes? Elefanterne samles i flere dage omkring en afdøde kammerat, hvilken de begravede og så dækkede under grene og underskov og sørger over ham.

Bortset fra disse "kultiske hjælpemidler" hos mere højtudviklede pattedyr, skal dyret generelt komme igennem sin kræft selv. Ja, det er faktisk en kvalitetstest eller kvalifikationstest der skal bestås med jævn mellemrum, ellers bliver individet "taget ud af kvalifikationen".

Den gamle hjort skal for eksempel tage kvalifikationsprøven mod den unge hjort hvert år, og på et tidspunkt består den ikke længere kvalifikationsprøven, og så skal den dø.

Derfor er “terapien” af en Biologisk Konflikt generelt en reel konflikt-løsning. Dette kan enten være en gendannelse af den tidligere tilstand eller en altvernativ løsning man kan leve med. Så f.eks.: enten den gamle hjort erobrer sit revir igen, eller forjager en anden hjort ud af sit revir (territorium). En tæve, der har mistet en ung, jager enten rovdyret væk fra ungen, eller hun trøster sig med resten af ​​sine unger, eller hun bliver hurtigt drægtig igen - og det er sandsynligvis næsten altid tilfældet. Under drægtigheden er der generel fred i konflikten, dvs. ingen konfliktaktivitet, da graviditeten generelt forløber vagotonisk efter første trimester, og konflikten automatisk løses efter kuldet af nye hvalpe.

Da dyr, i modsætning til mennesker, normalt lever deres naturlige rytme, er tabet af en dyreunge stort set inkluderet som "normal" i denne naturlige rytme og også løsningen på en sådan “normal konflikt1”. Denne konflikt-løsning er, at dyret bliver drægtig igen.

Vi mennesker må ikke glemme, at vi er underlagt omfattende begrænsninger, som nogle religiøse grundlæggere eller sociale reformatorer har pålagt os, men som har intet at gøre med biologi. Så der er næppe en social reformator, der kan kaldes en normal person. Dybest set var de en byrde for menneskeheden. Der kunne ikke være tale om visdom, hvis man baserede visdom på at leve efter den givne kode i hjernen og dermed også efter koden i psyken eller sjælen.

For mig ville den klogeste være én, der kan lære os, hvordan vi kan leve i overensstemmelse med den kode, som vi har fået fra naturen, i stedet for at realisere perversioner i krige for at udslette menneskelivet.

Når vi siger, at mennesker og (patte-)dyr får kræft på samme måde, er mange enige om, at kræften i organet er den samme eller sammenlignelig. HH (Hamer Fokusset) i hjernen har den samme lokalisation og er også den samme eller sammenlignelig. Men hvis disse to niveauer er ens eller sammenlignelige, er der meget, der tyder på, at det psykiske niveau også er det samme eller i det mindste sammenligneligt. Når jeg hævder, at dyret har lidt (fået) en konflikt, hvor jeg mener en Biologisk Konflikt, kan det normalt stadig accepteres. 

Når jeg siger, at dyr ikke har nogen appetit ligesom mennesker, ikke kan sove ligesom mennesker og er i sympatikotoni ligesom mennesker, så er det lige acceptabelt, men når jeg siger, at dyr tænker på deres Biologiske Konflikt også dag og nat og drømmer fra konflikten om natten, så mødes dette med indignation og afvisning. Man mener, at det er egenskaber ved tænkning, der kun er forbeholdt mennesker. Men det er ikke sandt. Konflikten er den samme for mennesker og dyr på alle tre niveauer (psyke-hjerne-organ). Har du aldrig hørt din hund sukke i søvn (drøm)?

For mange af os, især dem, der har religiøse eller ideologiske holdninger, er det vanskeligt at acceptere dette. For mig er dette den mest normale ting i verden. Selvom indholdet af f.eks. foder-misundelse-konflikten2 hos dyret (afhængigt af race), er lidt af en anden slags end hos mennesker, er konfliktinholdet hos mennesker kun transformeret. Men selv menneskets transformerede Biologiske Konflikter kan altid spores tilbage til deres arkaiske mønster.

Copyright by Dr. med. Ryke Geerd Hamer
Oversættelse: El Glauner


1 - Dr. Hamer mener med begrebet “konflikt” altid en “Biologisk Konflikt”
2 - Dr. Hamer på tysk “Futterneid-Konflikt”