En INTRODUKTION til GERMANISCHE HEILKUNDE®

efter Dr. med. Ryke Geerd Hamer

HAMER FOKUSser
og hvordan de ændrer al medicin

Udtrykket kommer faktisk fra mine modstandere, der nedsættende kaldte disse strukturer i hjernen, som jeg opdagede, "de mærkelige Hamer Fokusser".

Allerede et år efter opdagelsen af Germansk Heilkunde (tidligere: Ny Medicin, Germansk Ny Medicin®, eng. Germanic New Medicine®), i 1982, var jeg i stand til prospektivt at finde en enorm Hamer Fokus (Hamerscher Herd = HH) hos en patient med en revir-konflikt i pcl-/helingsfasen og hjerteanfald i epileptoid-krisen. Fra da af vidste jeg, at der ikke eksisterer hjernesvulster, men at disse fænomener hænger sammen med helingsfasen (pcl-fasen) af en Biologisk Konflikt.

Da jeg allerede meget hurtigt havde fundet loven om sygdommenes tofase-form, vidste jeg selvfølgelig, at hver helingsfase-proces involverer en konflikt-aktiv proces. Men det blev ikke accepteret af radiologerne: "Hr. Hamer, vi kan ikke se noget dér."

Der HAMERsche HERD. Schießscheibenkonfiguration in beginnender Lösungsphase.
HAMER FOKUS (HH). Skydeskive-formation i starten af løsning-fasen (pcl-fase).

Da jeg ikke havde mit eget CT-udstyr, var jeg ikke i stand til at gennemføre systematiske undersøgelser. Jeg kunne kun få det, der "faldt fra mænds bord", og det var ikke meget. Derudover var det dengang i tilfælde af kræft (og selvfølgelig fokuserede jeg på det på det tidspunkt, fordi jeg troede, at jeg kun opdagede mekanismerne bag kræftudviklingen) ikke almindeligt at lave en computertomografi (CT) af hjernen.

Jeg så mange Hamer Fokusser (HH), men kunne ikke forstille mig, at det var kræft. De var f. eks. motoriske, sensoriske og periost-sensoriske relæer i hjernen, der ikke danner kræft på organ-niveau, men er kræftækvivalenter. Men jeg regnede ikke med disse "sygdomme", kun med kræft.

Så begyndte jeg at lave en topografi over HH i hjernen, som var meget besværlig, da det, hvad man kunne se i hjernen, også kunne have været en gammel proces, der allerede var afsluttet og ikke længere havde noget at gøre med den aktuelle konflikt-proces af patienten.

Jeg fandt også overgribende konflikter med lignende konflikt-indhold. Jeg ved i dag, at de dækkede flere relæer med et enkelt HH, dvs. Patienten havde haft en eller flere konflikter, hver med forskellige aspekter, alle slå ind (rammte) i samme sekund af DHSet og alle samlet i en stor HH (HamerscherHerd = Hamer Fokus)

Derudover var der patienter, der havde flere HH på meget forskellige steder i hjernen. Men alle disse fokusser havde noget tilfælles: De måtte repræsentere helingsfasen, hvis patienten ellers havde alle symptomer af den konflikt-løste fase. 

Men for alle disse Hamer-Fokusser i helingsfasen måtte der være en eller anden dannelse i hjernen, der ville svare til disse konflikter i den aktive fase, og som skulle synliggøres med en slags apparatur.

Jeg så nogle gange sådanne cirkler eller halvcirkelformede strukturer. Det skete også, at patienten havde en enorm tumor og "intet" blev fundet på hjerne-CT. Andre havde en lille tumor, der var i helingsfasen, og der fandtes et stort Hamer-Fokus i hjernen.

Hamer Fokusser (HH), resp. skydeskive-formationer, blev fejlinterpreteret af radiologerne som cirkelformede artefakter. Men når de senere hen udviklede ødem og blev til såk. ”hjernesvulster”, var det ikke umagen værd at konstatere (radiologerne), at denne formentlige hjernesvulst allerede før var synlig som skydeskive-formation dvs. som HH (Hamer Fokus) i konflikt-aktiv fasen.

Radiologerne var ikke villige til at samarbejde.

Nogle af dem havde en strålingsenhed og udførte såkaldt røntgen-strålebehandling. Og sådanne tidligere kolleger havde ikke råd til at tro, at mine resultater endda var mulige.

Andre fortalte mig lige ud (på det tidspunkt var det ikke mange radiologer, der havde en CT-scanner), at klinikkerne ikke vil arbejde sammen med dem længere, hvis de syntes at Hamers teori kunne være rigtig. Fordi der blev kun lavet hjernescanninger hos dem, til at finde ”hjernetumorer” eller ”hjerne-metastaser”.

Der var ingen anden vej end at gør det hvad enhver videnskabsmand skal gøre; at gøre arbejdet som en god håndværker med 99% transpiration og 1% inspiration – og at sammenligne alle hjernescanninger (CT) jeg kunne få fat i, inklusive alle tilsvarende eller formentlig tilsvarende organ-diagnoser, med andre hjernescanninger (CT) og tilsvarende organ-diagnoser.

I starten var der en yderlige vanskelighed: jeg havde endnu ikke erkendt betydningen af venstre- og højrehåndedheden (lateraliteten). Hvis jeg ikke altid havde organet i fokus (gik ud fra organet), vil jeg have taget fejl meget oftere. Fordi fra organet til hjernen eller fra hjernen til organet er korrelationen altid enetydelig. Kun hos korrelationen mellem psyken og hjernen eller hjernen og psyken er venstre- og højrehåndedheden (lateraliteten) vigitg/afgørende.

Eksempel: Hæmorider får enten en højrehånded kvinde ved en identitet-konflikt i helingsfasen eller en venstrehånded mand ved en revir-ærgrelse-konflikt2 også i helingsfasen (pcl-fase, vagoton fase). Kan jeg se på venstre storhjerne-siden i venstre temporallap, på et bestemt område en HH (Hamer Fokus) med ødem, så har patienten altid en hæmoride- dvs. rektum-pladeepitel-ulcus i helingsfasen. Omvendt, når en patient har rektum-ulcera i helingsfasen, altså hæmorider, så har han altid i hjernen, på dette område i venstre temporallap en HH i helingsfasen.

Det lykkedes mig endelig at lære at skelne mellem kræft og kræftækvivalenter og bestemme den korrekte lokalisering eller korrelativ topografi til organet ved hjælp af hundredvis af hjerne-CTer, senere mange tusinder.

Men der var stadig en uenighed/tvist om de såk. ring-artefakter, som lejlighedsvis forekommer (såk. artefakter af apparatet) og som jeg i princippet kraftigt benægtede på det tidspunkt, resp. har betragtet som Hamer Fokusser i den konflikt-aktive fase.

Siden underskrivelsen af ​​Siemens-protokollen i 1989 er denne diskussion om angivelige artefakter sandsynligvis afsluttet.

Kun en gang mente en radiolog, at han også så disse skydeskive-formationer på organer, og der ”måtte de da virkelig være artefakter”.

Fra det øjeblik var jeg meget interesseret i sådanne organ- skydeskive-formationer, og jeg undersøgte dem systematisk. Jeg fandt ud af, at der var skydeskive-formationer synlige i kompakte organer, som vi kan lave CT'er af, såsom leveren, milten, nyreparenkymet, knogler osv.  Men disse var stort set kun synlige i begyndelsen, mul. blev synlige i knoglen senere igen, når knoglen er rekalcificeret.

Der fremgik det fantastiske faktum, at hjernens og organets skydeskive-formation korresponderer med hinanden og at disse skydeskive-formationer også havde et bestemt forløb i/på organet. Så kan vi f. eks. observere en typisk skydeskive-formation i starten på et solitær leverkarcinom. Senere bliver det solitære leverkarcinom mørk i tomographien og skydeskive-formationen kan ikke længere ses. I tilfælde af naturlig heling gennem TB kan vi dog se antydninger på kalkringe, især hvis der ikke opstod en total kaverne, dvs. et hul i leveren.

Hvis du ser det hele korrekt, så har vi på den ene side den hoved-hjerne (tysk: Kopfgehirn), og på den anden side er der organceller, som hver har en kerne. Alle organceller er forbundet med hinanden, og hver cellekerne, dvs. mini-hjerne, er netværket med alle mini-hjerner i kroppen. Vi kan se summen af ​​disse mini-hjerner som en anden hjerne. Det vil dog betyde, at i tilfælde af en Biologisk Konflikt svarer et område af hovedets hjerne, som vi kalder Hamer Fokus, til et andet område af organ-hjernen, som vi tidligere kaldte kræft eller kræftækvivalent eller organændring. F. eks. i tilfælde af en sensorisk stimulus, leverer organ-hjernen leverer information til hoved-hjernen, omvendt, i tilfælde af motorisk reaktion leverer hoved-hjernen information og kommandoer til organ-hjernen.

Men hvad er disse Hamer Fokusser i hjernen, som,

  • når de er tydeligt synlige, dvs. er allerede i helingsfasen, neuroradiologerne kalder hjernetumorer eller hjernemetastaser;
  • når de kan ses mindre tydeligt, forårsager generel forvirring;
  • når de viser et meget stærkt perifokalt ødem, og Hamer Fokusserne kan farves godt med kontraststof, kaldes hurtigt voksende hjernetumorer;
  • når de danner/viser et stort ødem, men Hamer Fokussen ikke er synligt (som det normalt er tilfældet med Hamer Fokusser i marvlageren3) igen forårsager generel forvirring;
  • når de er placeret i hjernebarken, fejlagtigt fortolkes som tumorer i hjernehinderne, men som stort set altid er det samme:

kun forskellige faser eller stadier af en Hamer-Fokus (HH)!

Nå, bestemt ikke hjernesvulster!

Hjernetumorer findes pr. definitionem ikke, fordi hjerneceller ikke deler sig efter fødslen, selv ikke under forhold, der tidligere var blevet fortolket som hjernesvulster, simpelthen under ingen forhold.

Det som kan multiplicere sig er ufarligt glia - bindevæv i hjernen - som har nøjagtig den samme funktion som bindevæv i vores krop. Disse lyse glia-komprimerede HH (HamerscherHerd = Hamer Fokus), som kan ses i computertomogrammet, er organismens reparationer af HH, hvilket man kan glæde sig over i stedet for at være skræmmt eller endda at udføre en operation i hjernen.

Men gliacellerne lagres ikke kun til reparation af HH, men hvor som helst noget i hjernen skal repareres eller arres (f.eks. Efter en operation!). Der hvor gliacellerne lagres (langs målringene), kan man senere se en hvid farvning af HH med kontraststof, som det tydeligt kan ses i mange eksempler. Men en opereret hjerne - ligesom en hjerne, der er blevet skadet på en anden måde - kan aldrig svinge i grundrytmen igen.

Fra starten af helingsfasen kan Hamer Fokusset farves med kontraststof. Dette er muligt gennem et betydeligt forøget stofskifte i HH-området og gennem lagring af glia for at reparere det ændrede relæ.

„Skydeskive“ betyder, HH (Hamer Fokus) er i konflikt-aktiv fasen.

Skydeskive

 

Med DHS er det ansvarlige relæcenter markeret i hjernen, dvs. der dannes skarpe cirkler, vi siger også koncentriske cirkler, der ligner skydeskiver. Dette sted i hjernen er ikke tilfældigt, men er det computerrelæet, som individet "associerer" i DHSets øjeblik i henhold til konfliktindholdet. Fra dette Hamer Fokus (HH) påvirkes det organ, der korrelerer med HH, igen af ​​kræft i samme splitsekund af DHS.

Efterhånden som konflikten skrider frem, gør HH også i hjernen, dvs. et stadigt større område påvirkes, eller det berørte område bliver altereret mere intenst. Samtidig udvikler kræften sig også på organet, dvs. tumoren bliver gennem ægte cellemitose

  • større i masse – hos det indre kimlag,
  • større i nekrose – hos det midterste kimlag,
  • ulcerøs større og udstrakt – hos det ydere kimlag.

Så snart vi ser denne skydeskive-formation i CCT i et bestemt relæ, ved vi, at et Specialprogram er aktiv i dette relæ, dvs. organismen blev "fanget på det forkerte ben" i denne konflikt-, hjerne- og organområdet og har tændt et Specialprogram.

Dette Specialprogram sikrer, at organismen kan klare den uventede situation, som ikke kun kan påvirke patienten som individ, men muligvis f.eks. også hans biologiske gruppe (klan, familie osv.).

Men så længe det Specialprogram eksisterer i HH (Hamerscher Herd = Hamer Focus) i form af skydeskive-formation, dvs. er i konflikt-aktive fase, er hjerne-relæet tydeligt påvirket. På grund af den permanente sympathikotoni, der grundlæggende er noget planlagt (bare for meget af en god ting), bliver kranienervernes kommunikationsledningerne nu mere og mere beskadiget, ligesom organet forstørres, bliver mindre eller i det mindste ændres af kræften, til at tage hensyn til den særlige nye uventede situation.

Konfliktaktiviteten, dvs. skydeskive-formationen i hjernen fortsætter, indtil konflikten er løst. I hjernen har begge faser naturligvis deres HH på samme sted, men i en forskellig tilstand:

  • I konflikt-aktive fasen, altid med tydelig markerede cirkler, den såkaldte ”skydeskive”-formation,
  • I konflikt-løste fasen er HH (Hamerscher Herd = Hamer Fokus) opsvulmet, ødematøs.

Vi kalder ødemet i den inderste cirkel som "intrafokalt ødem", ødemet omkring den ydre cirkel som "perifokalt ødem".

Indtil slutningen af den konflikt-aktive fase sker der tilsyneladende ikke noget særligt på HH, i det mindste hvad der angår CCTen. I virkeligheden er det dog helt anderledes, fordi vi kun kan vurdere skaden, når konflikten er løst. Først da kan vi overse forandringens fulde omfang.

Præcis fra begyndelsen af ​​helingsfasen (pcl-fasen) begynder organismen at reparere skaderne af dette Specialprogram -

  • en celleproliferation i krops-organet,
  • eller en cellereduktion i kropsorganet
  • og selvfølgelig det berørte hjerne relæ.

Der arbejdes på dansk oversættelse.

Bemærk: På grund af vedvarende undertrykkelsen og økonomisk boykot findes der endnu ikke original literatur af Dr. med. Ryke Geerd Hamer på dansk.
 

Wenn allerdings in dieser Phase gleichzeitig ein aktiver Flüchtlings-Konflikt mit Wasserretention der Sammelrohre besteht, sog. SYNDROM, dann wird nicht nur im entsprechenden Organ übermäßig Wasser eingelagert, sprich das Organ schwillt ungewöhnlich an, sondern auch im zugehörigen Hirnrelais findet eine gewaltige Wassereinlagerung statt, mit einem riesigen Oedem. Das hat aber mit der Konfliktmasse nichts zu tun, sondern das ist eben das “Syndrom”.

Die Reparatur durch Gliaeinlagerung hat aber generell den Vorteil, dass der Hamersche Herd wieder biologisch vollwertig abgeheilt wird, d.h. der HH ist nach der Reparatur mit Hilfe von Gliazellen wieder voll funktionsfähig, so dass das Gehirn danach wieder im Grundrhythmus schwingen kann.

Der Preis, ist die Heilungsphase, die Reparatur auf psychischer, zerebraler und organischer Ebene, um den vorher gewesenen möglichst optimalen Zustand wieder zu erreichen. Erst wenn dieser durch die Heilungsphase, bzw. die Reparatur auf allen 3 Ebenen beendet ist, erst dann kann der Organismus wirklich zur Normalität zurückkehren. Allerdings ist das Gewebe des Hamerschen Herdes von da ab regider, also nicht mehr so elastisch. Das hat den Nachteil, dass im Falle eines Konfliktrezidivs (an gleicher Stelle) es dann zu einer Zerreißung (Zyste) des Hirngewebes kommen kann. Am Ende der Heilungsphase, d.h. nach der sog. „Pinkelphase“ wird das Oedem spontan wieder zurückgezogen bzw. ausgeschieden.

Die HAMERschen Herde, also diese an sich harmlosen Gliome bezeichnete man, wie wir wissen, bisher als „Hirntumoren“ (z.B. Astrozytome, Oligodentrogliome, Glioblastome etc.) oder auch „Hirnmetastasen“, weil man in den CTs des Gehirns dogmatischerweise nur Hirntumoren und Metastasen suchte, statt nach Computerrelais unseres Gehirns.

I vikeligheden var de heldigvis HH i helingsfasen eller HH hvor helingsfasen er afsluttet.

Doch davon will man auch heute absolut noch nichts wissen, denn das würde ja die gesamte sog. Schulmedizin – mit ihren 5000 Hypothesen – über den Haufen werfen.

Copyright by Dr. med. Ryke Geerd Hamer
Oversættelse: El Glauner


1 - overs. note: dvs. hoved-hjernen og organ-hjernen er i korrespondance med hinanden
2 - tysk: Revierärger-Konflikt, engelsk: terretorial anger conflict
3 - marvlager = storhjerne-marvlager, se hvor den befinder sig i hjernen, grafik