En INTRODUKTION til GERMANISCHE HEILKUNDE®

efter Dr. med. Ryke Geerd Hamer

HAMER FOKUSser
og hvordan de ændrer al medicin

Udtrykket kommer faktisk fra mine modstandere, der nedsættende kaldte disse strukturer i hjernen, som jeg opdagede, "de mærkelige Hamer Fokusser".

Allerede et år efter opdagelsen af Germansk Heilkunde (tidligere: Ny Medicin, Germansk Ny Medicin®, eng. Germanic New Medicine®), i 1982, var jeg i stand til prospektivt at finde en enorm Hamer Fokus (HamerscherHerd = HH) hos en patient med en revir-konflikt i pcl-/helingsfasen og hjerteanfald i epileptoid-krisen. Fra da af vidste jeg, at der ikke er nogen hjernesvulst, men at disse fænomener hænger sammen med helingsfasen (pcl-fasen) af en Biologisk Konflikt.

Da jeg allerede meget hurtigt havde fundet loven om sygdommenes tofase-form, vidste jeg selvfølgelig, at hver helingsfase-proces involverer en konflikt-aktiv proces. Men det blev ikke accepteret af radiologerne: "Hr. Hamer, vi kan ikke se noget dér."

Der HAMERsche HERD. Schießscheibenkonfiguration in beginnender Lösungsphase.
HAMER FOKUS (HH). Skydeskive-formation i starten af løsning-fasen (pcl-fase).

Da jeg ikke havde mit eget CT-udstyr, var jeg ikke i stand til at gennemføre systematiske undersøgelser. Jeg kunne kun få det, der "faldt fra mænds bord", og det var ikke meget. Derudover var det den gang i tilfælde af kræft (og selvfølgelig fokuserede jeg på det på det tidspunkt, fordi jeg troede, at jeg kun opdagede mekanismerne bag kræftudviklingen) ikke almindeligt at lave en computertomografi (CT) af hjernen.

Jeg så mange Hamer Fokusser (HH), men kunne ikke forstille mig, at det var kræft. De var f. eks. motoriske, sensoriske og periost-sensoriske relæer i hjernen, der ikke danner kræft på organ-niveau, men er kræftækvivalenter. Men jeg regnede ikke med disse "sygdomme", kun med kræft.

Så begyndte jeg at lave en topografi over HH i hjernen, som var meget besværlig, da det, hvad man kunne se i hjernen, også kunne have været en gammel proces, der allerede var afsluttet og ikke længere havde noget at gøre med den aktuelle konflikt-proces af patienten.

Jeg fandt også overgribende konflikter med lignende konflikt-indhold. Jeg ved i dag, at de dækkede flere relæer med et enkelt HH, dvs. Patienten havde haft en eller flere konflikter, hver med forskellige aspekter, alle ramt i samme sekund af DHSet og alle samlet i en stor HH (HamerscherHerd = Hamer Fokus)

Derudover var der patienter, der havde flere HH på meget forskellige steder i hjernen. Men alle disse fokusser havde noget tilfælles: De måtte repræsentere helingsfasen, hvis patienten ellers havde alle symptomer af den konflikt-løste fase. 

Men for alle disse Hamer-Fokusser i helingsfasen måtte der være en eller anden dannelse i hjernen, der ville svare til disse konflikter i den aktive fase, og som skulle synliggøres med en slags apparatur.

Jeg så nogle gange sådanne cirkler eller halvcirkelformede strukturer. Det skete også, at patienten havde en enorm tumor og "intet" blev fundet på hjerne-CT. Andre havde en lille tumor, der var i helingsfasen, og der fandtes et stort Hamer-Fokus i hjernen.

Hamer Fokusser (HH), resp. skydeskive-formationer, blev fejlinterpreteret af radiologerne som cirkelformede artefakter. Men når de senere hen udviklede ødem og blev til såk. ”hjernesvulster”, var det ikke umagen værd at konstatere (radiologerne), at denne formentlige hjernesvulst allerede før var synlig som skydeskive-formation dvs. som HH (Hamer Fokus) i konflikt-aktiv fasen.

Radiologerne var ikke villige til at samarbejde.

Nogle af dem havde en strålingsenhed og udførte såkaldt røntgen-strålebehandling. Og sådanne tidligere kolleger havde ikke råd til at tro, at mine resultater endda var mulige.

Andre fortalte mig lige ud (på det tidspunkt var det ikke mange radiologer, der havde en CT-scanner), at klinikkerne ikke vil arbejde sammen med dem længere, hvis de syntes at Hamer´s teori kunne være rigtig. Fordi der blev kun lavet hjernescanninger hos dem, til at finde ”hjernetumorer” eller ”hjerne-metastaser”.

Der var ingen anden vej end at gør det hvad enhver videnskabsmand skal gøre; at gøre arbejdet som en god håndværker med 99% transpiration og 1% inspiration – og at sammenligne alle hjernescanninger (CT) jeg kunne få fat i, inklusive alle tilsvarende eller formentlig tilsvarende organ-diagnoser, med andre hjernescanninger (CT) og tilsvarende organ-diagnoser.

I starten var der en yderlige vanskelighed: jeg havde endnu ikke erkendt betydningen af venstre- og højrehåndedheden (lateraliteten). Hvis jeg ikke altid havde organet i fokus (gik ud fra organet), vil jeg have taget fejl meget oftere. Fordi fra organet til hjernen eller fra hjernen til organet er korrelationen altid enetydelig. Kun hos korrelationen mellem psyken og hjernen eller hjernen og psyken er venstre- og højrehåndedheden (lateraliteten) vigitg/afgørende.

Eksempel: Hæmorider får enten en højrehånded kvinde ved en identitet-konflikt i helingsfasen eller en venstrehånded mand ved en revir-ærgrelse-konflikt også i helingsfasen (pcl-fase, vagoton fase). Kan jeg se på venstre storhjerne-siden i venstre temporallap, på et bestemt område en HH (Hamer Fokus) med ødem, så har patienten altid en hæmoride- dvs. rektum-pladeepitel-ulcus i helingsfasen. Omvendt, når en patient har rektum-ulcera i helingsfasen, altså hæmorider, så har han altid i hjernen, på dette område i venstre temporallap en HH i helingsfasen.

Eksempel: Hæmorider får enten en højrehånded kvinde ved en identitet-konflikt i helingsfasen eller en venstrehånded mand ved en revir-ærgrelse-konflikt (Revierärger-Konflikt) også i helingsfasen (pcl-fase, vagoton fase). Kan jeg se på venstre storhjerne-siden i venstre temporallap, på et bestemt område en HH (Hamer Fokus) med ødem, så har patienten altid en hæmoride- dvs. rektum-pladeepitel-ulcus i helingsfasen. Omvendt, når en patient har rektum-ulcera i helingsfasen, altså hæmorider, så har han altid i hjernen, på dette område i venstre temporallap en HH i helingsfasen.

Det lykkedes mig endelig at lære at skelne mellem kræft og kræftækvivalenter og bestemme den korrekte lokalisering eller korrelativ topografi til organet ved hjælp af hundredvis af hjerne-CTer, senere mange tusinder.

Men der var stadig en uenighed/tvist om de såk. ring-artefakter, som lejlighedsvis forekommer (såk. artefakter af apparatet) og som jeg i princippet kraftigt benægtede på det tidspunkt, resp. har betragtet som Hamer Fokusser i den konflikt-aktive fase.

Siden underskrivelsen af ​​Siemens-protokollen i 1989 er denne diskussion om angivelige artefakter sandsynligvis afsluttet.

Kun en gang mente en radiolog, at han også så disse skydeskive-formationer på organer, og der ”måtte de da virkelig være artefakter”.

Fra det øjeblik var jeg meget interesseret i sådanne organ- skydeskive-formationer, og jeg undersøgte dem systematisk. Jeg fandt ud af, at der var skydeskive-formationer synlige i kompakte organer, som vi kan lave CT'er af, såsom leveren, milten, nyreparenkymet, knogler osv.  Men disse var stort set kun synlige i begyndelsen, mul. blev synlige i knoglen senere igen, når knoglen er rekalcificeret.

Der fremgik det fantastiske faktum, at hjernens og organets skydeskive-formation korresponderer med hinanden og at disse skydeskive-formationer også havde et bestemt forløb i/på organet. Så kan vi f. eks. observere en typisk skydeskive-formation i starten på et solitær leverkarcinom. Senere bliver det solitære leverkarcinom mørk i tomographien og skydeskive-formationen kan ikke længere ses. I tilfælde af naturlig heling gennem TB kan vi dog se antydninger på kalkringe, især hvis der ikke opstod en total kaverne, dvs. et hul i leveren.

Hvis du ser det hele korrekt, så har vi på den ene side den hoved-hjerne (tysk: Kopfgehirn), og på den anden side er der organceller, som hver har en kerne. Alle organceller er forbundet med hinanden, og hver cellekerne, dvs. mini-hjerne, er netværket med alle mini-hjerner i kroppen. Vi kan se summen af ​​disse mini-hjerner som en anden hjerne. Det vil dog betyde, at i tilfælde af en Biologisk Konflikt svarer et område af hovedets hjerne, som vi kalder Hamer Fokus, til et andet område af organ-hjernen, som vi tidligere kaldte kræft eller kræftækvivalent eller organændring. F. eks. i tilfælde af en sensorisk stimulus, leverer organ-hjernen leverer information til hoved-hjernen, omvendt, i tilfælde af motorisk reaktion leverer hoved-hjernen information og kommandoer til organ-hjernen.

Men hvad er disse Hamer Fokusser i hjernen, som,

  • når de er tydeligt synlige, dvs. er allerede i helingsfasen, neuroradiologerne kalder hjernetumorer eller hjernemetastaser;
  • når de kan ses mindre tydeligt, forårsager generel forvirring;
  • når de viser et meget stærkt perifokalt ødem, og Hamer Fokusserne kan farves godt med kontrastmiddel, kaldes hurtigt voksende hjernetumorer;
  • når de danner/viser et stort ødem, men Hamer Fokussen ikke er synligt (som det normalt er tilfældet med Hamer Fokusser i marvlageren2) igen forårsager generel forvirring;
  • når de er placeret i hjernebarken, fejlagtigt fortolkes som tumorer i hjernehinderne, men som stort set altid er det samme:

kun forskellige faser eller stadier af en Hamer-Fokus (HH)!

Nå, bestemt ikke hjernesvulster!

Hjernetumorer findes pr. definitionem ikke, fordi hjerneceller ikke deler sig efter fødslen, selv ikke under forhold, der tidligere var blevet fortolket som hjernesvulster, simpelthen under ingen forhold.

Det som kan multiplicere sig er ufarligt glia - bindevæv i hjernen - som har nøjagtig den samme funktion som bindevæv i vores krop. Disse lyse glia-komprimerede HH (HamerscherHerd = Hamer Fokus), som kan ses i computertomogrammet, er organismens reparationer af HH, hvilket man kan glæde sig over i stedet for at være skræmmt eller endda at udføre en operation i hjernen.

Vi arbejder på dansk oversættelse

Bemærk: På grund af den vedvarende boykot findes der stadigvæk ingen original litteratur på dansk! Kun på dette websted finder du uddrag fra Dr. Hamers originaler.

 

Die Gliazellen werden aber nicht ausschließlich zur Reparatur des HH eingelagert, sondern überall, wo etwas im Gehirn (z.B. auch nach Operation!) repariert bzw. vernarbt werden soll. Die Einlagerung von Gliazellen, die den HH später mit Kontrastmittel weiß erscheinen lassen, verläuft entlang der Schießscheibenringe, wie man an vielen Beispielen deutlich erkennen kann. Ein operiertes Gehirn kann jedoch, genauso wie ein anderweitig verletztes Gehirn, später nie mehr im Grundrhythmus schwingen.

Vom Beginn der Heilungsphase an ist der Hamersche Herd mit Kontrastmittel anfärbbar. Die Anfärbung ist möglich, durch einen erheblich vermehrten Stoffwechsel im Bereich des HH und durch Einlagerung von Glia, um das alterierte Relais wieder zu reparieren.

„Skydeskive“ betyder, HH (Hamer Fokus) er i konflikt-aktiv fasen.

Beim DHS wird das zuständige Relaiszentrum im Gehirn markiert, d.h. es bilden sich scharfe Kreise, wir sagen auch konzentrische Kreise, die wie Schießscheiben aussehen. Dabei ergibt sich die Stelle nicht zufällig, sondern sie ist das Computer-Relais, das das Individuum in der Sekunde des DHS dem Konfliktinhalt entsprechend „assoziiert“. Von diesem Hamerschen Herd aus wird wiederum in eben der gleichen Sekunde des DHS das mit dem HH korrelierende Organ von Krebs betroffen.

Mit fortschreitendem Konflikt schreitet auch der HH im Gehirn fort, dvs. et stadigt større område påvirkes, eller det berørte område bliver altereret mere intenst. Gleichzeitig schreitet auch der Krebs am Organ fort, d.h. der Tumor wird durch echte Zellmitose

  • an Masse größer – hos det indre kimlag,
  • an Nekrose größer – hos det midterste kimlag,
  • ulcerös größer und ausgedehnter – hos det ydere kimlag.

Sobald wir also in einem bestimmten Relais diese Schießscheiben-Konfiguration im CCT sehen, wissen wir, dass in diesem Relais ein Sonderprogramm läuft, d.h. der Organismus wurde in diesem Konflikt-, Gehirn- und Organbereich „auf dem falschen Fuß erwischt“ und hat ein Sonderprogramm eingeschaltet.

Dieses Sonderprogramm sorgt dafür, dass der Organismus mit der unvermutet eingetretenen Situation fertig wird, die nicht nur den Patienten als Individuum betreffen kann, sondern evtl. z.B. auch seine biologische Gruppe (Sippe, Familie etc.).

Solange aber in dem Hamerschen Herd das Sonderprogramm in Form von Schießscheiben-Konfiguration, d.h. also der konflikt-aktiven Phase besteht, wird das Hirn-Relais deutlich in Mitleidenschaft gezogen. Durch die Dauer-Sympathicotonie, die ja im Prinzip etwas Eingeplantes ist (nur eben zu viel des Guten), kommen jetzt die Kommunikationsleitungen der Hirnnerven in zunehmende Maße zu Schaden, genauso wie das Körperorgan durch den Krebs vergrößert, verkleinert oder jedenfalls verändert wird, um der besonderen neuen unvermuteten Situation Rechnung zu tragen.

Die Konfliktaktivität, d.h. die Schießscheiben-Konfiguration im Gehirn dauert solange an, bis der Konflikt gelöst ist. Im Gehirn haben beide Phasen natürlich ihren HH an der gleichen Stelle, allerdings in unterschiedlichem Zustand:

  • I konflikt-aktive fasen, altid med tydelig markerede cirkler, den såkaldte ”skydeskive”-formation,
  • I konflikt-løste fasen er HH (HamerscherHerd = Hamer Fokus) opsvulmet, ødematøs.

Das Oedem des innersten Ringes bezeichnen wir als „intrafocales Oedem“, das Oedem um den äußeren Ring als „perifocales Oedem“.

Bis zum Ende der konflikt-aktiven Phase passiert am Hamerschen Herd, zumindest was das CCT anbetrifft, scheinbar nichts Aufregendes. Die Wirklichkeit ist es jedoch ganz anders, denn die Schädigung können wir erst abschätzen, wenn die Konfliktlösung eingetreten ist. Erst dann können wir das ganze Ausmaß der Veränderung übersehen.

Exakt mit Beginn der Heilungsphase beginnt der Organismus mit der Reparatur der Schäden dieses Sonderprogramms –

  • sei es eine Zellvermehrung am Körperorgan,
  • sei es eine Zellverminderung am Körperorgan
  • und natürlich der betroffenen Hirnrelais.

Wenn allerdings in dieser Phase gleichzeitig ein aktiver Flüchtlings-Konflikt mit Wasserretention der Sammelrohre besteht, sog. SYNDROM, dann wird nicht nur im entsprechenden Organ übermäßig Wasser eingelagert, sprich das Organ schwillt ungewöhnlich an, sondern auch im zugehörigen Hirnrelais findet eine gewaltige Wassereinlagerung statt, mit einem riesigen Oedem. Das hat aber mit der Konfliktmasse nichts zu tun, sondern das ist eben das “Syndrom”.

Die Reparatur durch Gliaeinlagerung hat aber generell den Vorteil, dass der Hamersche Herd wieder biologisch vollwertig abgeheilt wird, d.h. der HH ist nach der Reparatur mit Hilfe von Gliazellen wieder voll funktionsfähig, so dass das Gehirn danach wieder im Grundrhythmus schwingen kann.

Der Preis, ist die Heilungsphase, die Reparatur auf psychischer, zerebraler und organischer Ebene, um den vorher gewesenen möglichst optimalen Zustand wieder zu erreichen. Erst wenn dieser durch die Heilungsphase, bzw. die Reparatur auf allen 3 Ebenen beendet ist, erst dann kann der Organismus wirklich zur Normalität zurückkehren. Allerdings ist das Gewebe des Hamerschen Herdes von da ab regider, also nicht mehr so elastisch. Das hat den Nachteil, dass im Falle eines Konfliktrezidivs (an gleicher Stelle) es dann zu einer Zerreißung (Zyste) des Hirngewebes kommen kann. Am Ende der Heilungsphase, d.h. nach der sog. „Pinkelphase“ wird das Oedem spontan wieder zurückgezogen bzw. ausgeschieden.

Die HAMERschen Herde, also diese an sich harmlosen Gliome bezeichnete man, wie wir wissen, bisher als „Hirntumoren“ (z.B. Astrozytome, Oligodentrogliome, Glioblastome etc.) oder auch „Hirnmetastasen“, weil man in den CTs des Gehirns dogmatischerweise nur Hirntumoren und Metastasen suchte, statt nach Computerrelais unseres Gehirns.

I vikeligheden var de heldigvis HH i helingsfasen eller HH hvor helingsfasen er afsluttet.

Doch davon will man auch heute absolut noch nichts wissen, denn das würde ja die gesamte sog. Schulmedizin – mit ihren 5000 Hypothesen – über den Haufen werfen.


1 - dvs. hoved-hjernen og organ-hjernen er i korrespondance med hinanden
2  = storhjerne-marvlager. Se hvor den befinder sig i hjernen, grafik

 

Copyright by Dr. med. Ryke Geerd Hamer