En INTRODUKTION til GERMANSK HEILKUNDE®

efter Dr. med. Ryke Geerd Hamer

Kimlag -
ingen vidste, hvor vigtige de er!

Embryologer deler generelt embryonal udvikling op i tre såkaldte kimlag: endodermen, mesodermen og ektodermen, der udvikler sig helt i begyndelsen af udviklingen af embryoet, og hvorfra alle organer er afledt. Hver celle eller organ i kroppen kan tildeles en af disse såk. kimlag.

Ingen i konventionel medicin har længer interesseret sig for såk. kimlag. Ingen havde vidst, hvor vigtige de var. Og det er faktisk grunden til, at det aldrig har været muligt at systematisere kræftudviklingen.

Tredje Loven i Germansk Heilkunde "Tumor- og kræft-ækvivalent -SBSernes ontogenetiske system", det såkaldte kompas i Germansk Heilkunde, inddeler derfor alle såk. sygdomme efter kimlag-tilhørighed.

Hvis vi ordner alle disse forskellige svulster, hævelser, ulcera i henhold til udviklingshistorien resp. efter kriterierne for de forskellige såk. kimlag, finder vi ud af, at "sygdommene" med fælles kimlag-tilhørighed (hos det midterste kimlag differencerer vi mellem lillehjerne-styret og storhjerne-marvlager-styret mesoderm-tilhørighed) har også andre og specielle egenskaber. Fordi til enhver af disse kimlag hører, evolutionshistorisk betinget, en særlig del af hjernen, en bestemt type af konfliktindhold, en bestemt lokalisation i hjernen, en specifik histologi, specifikke kimlag-relaterede mikrober og desuden har alle såk. sygdomme = ”Meningsfulde/betydningsfulde Biologiske Specialprogrammer af naturen”, også en Biologisk Betydning, som er evolutionshistorisk forståelig.

Celler eller organer, der har udviklet sig fra det indre kimlag, har deres relæer/deres styrings-sted, hvorfra de bliver ”dirigeret”, i hjernestammen, den ældste del af hjernen. Også her finder vi en systematisk lokalisation, da de begynder højre dorsal med sygdommene i munden, i næsesvælgrummet og derefter ordner sig mod uret og i henhold til mave-tarmkanalen og slutter med sigma (=sigmoideum) og blære.

Histologisk er alle karcinomer uden undtagelser adeno-karcinomer.  I tilfælde af kræft danner organerne, der hører til dette kimlag, cellevækst med kompakte tumorer af adeno-celletypen, f.eks. i leveren, tarmen, i lungen (Lungenrundherde = Fokusser i lungen), osv.

Alle celler eller organer, der har udviklet sig fra det ydre kimlag, har deres kontrolrelæer i hjernebarken, den yngste del af vores hjerne. De laver/danner alle en nedbrydning af celler i form af sår og ulcera eller en funktionsformindskelse på organ-niveau, f.eks. diabetes eller lammelse osv.

Det midterste kimlag deler vi op i en ældre og en yngre gruppe. Cellerne eller organerne, der tilhører den ældre gruppe af det midterste kimlag, har deres relæer i lillehjernen, dvs. de hører stadig til den gamle hjerne og danner derfor også i tilfælde af kræft kompakte tumorer (af adenoid celletypen) i den konfliktaktive fase, f.eks. bryst, melanom, mesoteliom = perikardiet, pleura (brysthinden), peritoneum.

Cellerne eller organerne, der hører til den yngre gruppe af det midterste kimlag, har deres styrings-sted i storhjernens marv-lager og danner, i tilfælde af kræft, nekroser eller vævshuller i den konfliktaktive fase, dvs. nedbrydning af celler, f.eks. huller i knoglen, i milten, nyrerne eller æggestokkene (ovariet).

Den 4. Naturlov i Germansk Heilkunde, mikrobernes ontogenetisk betingede system, tildeler nu ligeledes mikroberne til de tre kimlag, fordi til hver kimlag-relateret organgruppe også hører specifikke kimlag-relaterede mikrober. Samtidig med programmeringen af vores organer - i de forskellige hjernerelæer af  vores computer = hjerne - er vores trofaste specialarbejdere, mikroberne, også blevet programmeret.

Heraf følger at:

  • endodermens ældste mikrober, svampe og svampebakterier (mykobakterier) er ansvarlige for organerne, der styres af den gamle hjerne og betinget ansvarlige for lillehjerne-mesodermen.
  • de gamle mikrober, nemlig bakterierne, er ansvarlige for mesodermen og alle organerne, der er dannet fra dette kimlag.
  • de unge, såkaldte mikrober, nemlig virus (?, hvis de eksisterer), som i streng forstand ikke er ægte mikrober, dvs. ikke levende væsener, er udelukkende ansvarlige for ektodermen resp. for organerne styret af hjernebarken.

Kommentar: Dr. Hamer troede i de tidlige stadier af sit forskningsarbejde (fordi det var sådan, det blev lært under hans studier), at såkaldte virus eksisterer. Men fra begyndelsen, så han dem som hjælpere. Efter hans følgende opdagelser, begyndte han at tvivle på eksistensen af virus... det er forståeligt, at han i sine senere publikationer, der beskrev forløbet af vagotoni i ektodermale dele af organer, brugte udtrykket: "virus, hvis de eksisterer." I den sidste fase af hans forskning var han sikker på, at organismen i den vagotoniske, restituerende fase af ektodermal væv, ikke havde brug for yderligere hjælpere.

”Ansvarlig” betyder, at enhver mikrobe-gruppe kun "behandler" bestemte organgrupper, der har den samme kimlag-tilhørighed, dvs. stammer fra det samme kimlag. Den eneste undtagelse er "grænseområdet" af mesodermale lillehjerne-styrede organer, som (hovedsagelig) "(be-)arbejdes" af mykoser og mykobakterier, og (mindre ofte) af bakterier, der normalt er ansvarlige for storhjerne-marvlager-styrede organer fra det midterste kimlag (mesoderm).

Tidspunktet hvorfra mikroberne får lov til at "behandle", afhænger ikke af eksterne faktorer, som vi troede, men bestemmes udelukkende af vores computer = hjerne.

2. Biologisk Naturlov i Germansk Heilkunde, „tofase-formen af alle sygdomme, hvis det kommer til en løsning af konflikten" indeholder, at alle mikrober - uden undtagelse - udelukkende arbejder i 2. fasen, dvs. helingsfasen (pcl-fase), der starter med konfliktløsningen og slutter med afslutningen af ​​pcl-fasen.

Helingsfasen er også meget forskellig hos de tre kimlag. I begyndelsen af pcl-fasen nedbryder gammel-hjerne-kontrollerede organer deres tumorer ved hjælp af specielle mikrober, mens (også i pcl-fasen) huller og ulcera fra storhjerne-styrede organer fyldes igen under hævelse ved hjælp af vira (?) og bakterier. Alle mikrober er mere eller mindre specialister - ikke kun med hensyn til organerne, som de ”bearbejder”, men også med hensyn til den måde, de arbejder på.

Jo højere den fylogenetiske evolution har udviklet sig, jo mere udviklet og kompliceret blev programmerne af vores hjerne: Fra arkaiske ældste programmerne i vores hjernestamme, til lidt mere komplicerede konfliktindholde i lillehjernen, til de allerede betydelig mere komplicerede programmer i storhjernens marvlager, til kortikale konfliktindholde, der styres af vores hjernebark (cortex cerebri).

DHS (Dirk-Hamer-Syndrom) inkluderer ikke kun det akut-dramatiske konfliktchok, der fangede os "på det forkerte ben", men også alt er programmeret i det samme sekund. I tilfælde af et DHS, hvor HH (Hamerscher Herd = Hamer Fokus) opstår = en såkaldt skydeskive-formation i hjernen, reagerer organer/organ-delene, der hører/svarer til denne HH, med svarende kimlag-reaktion

Enten med celleproliferation (celledeling, celleformering, cellevækst) eller nedbrydning af celler (celle-minus), som danner huller eller ulcera (karformede sår i huden eller slimhinden) eller med en ændring i funktion hos såkaldte kræftækvivalenter. Alt, hvad der ikke er kræft, er kræftækvivalent, kræft-lignende, dvs. det drejer sig om alle såkaldte "sygdomme" i medicinen, hvorved vores tidligere ord "sygdom" altid kun repræsenterer en konflikt-aktiv eller en konflikt-løst fase.

Lokalistionen af HH viser meget præcist, hvilken slags biologisk konfliktindhold det drejer sig om.

Fra lillehjernen af, er højre- og venstrehåndethed vigtigt for at bestemme, hvilken side af hjernen patienten ”kører/arbejder” på. Derfor gælder for alle relæer i lillehjernen og hele storhjernen: korrelation fra hjerne til organ krydses. I stamhjernen spiller håndetheden ingen rolle.

Men hvert SBS har også en Biologisk Betydning, der er forståelig med hensyn til udviklingshistorie og der også er afhængig af kimlag. Dette er ekstremt vigtigt, hvis ikke en af de centrale søjler til forståelse af hele Germansk Heilkunde.

For nyre-parenkymet (vand- eller væskekonflikt) er den Biologiske Betydning f.eks. i helingsfasen, hvor nyrerne forstørres af nyrecysten. Efter cysten er dannet færdig, dvs. konsolidering (inden for 9 måneder), er nyren meget mere funktionel end den var før. Herfra danner, f.eks. den indurerede nyrecyste urin, den indurerede ovariecyste østrogen.

Da ingen hidtil vidste noget som helst, blev restitution eller ”genopfyldning” af nekroser og ulcera i pcl-fasen betegnet som kræft eller sarkom, fordi celledeling (mitoser) med store celler og store kerner også finder sted - men med det formål at heles.

Nu kan vi også forstå, hvorfor vi aldrig kunne forstå udviklingen af kræft, så længe vi ikke havde forstået disse sammenhænge og frem for alt den evolutionshistoriske udviklings-mekanisme af vores biologiske konfliktprogrammer.

Løsningen på puslespillet var, at vi nu kan inkludere kimlag-tilhørigheden og lokalisationen af hjerne-relæer - der er specifikke for hvert organ - i vores overvejelser. Nu finder vi et vidunderlig system for kræft og kræftækvivalenter - som hver bare var en fase og samtidig finder vi symptomerne og sammenhænge af den komplementære fase. Det fascinerende er, at vi for første gang får en kausal forståelse af processen af en såkaldt sygdom. Vi kan observere denne proces samtidig på alle niveauer (psyke-hjerne-organ) og kan blive forbløffet over at opdage, at moder natur har udviklet et vidunderligt, betagende system. Enhver art har fået dette system – arterne i deres mangfoldighed ved siden af hinanden og med hinanden. Indtil det ”kloge, listige” menneske kom, der betragtede sig selv som skabelsens krone.

La medicina sagrada (som spanierne siger til Germansk Heilkunde) har vendt alt rundt, intet er mere korrekt, end fakta. I fremtiden skal man derfor være meget opmærksom på disse to store evolutionshistoriske ”grænseflader” af vores hjerne: 

  • mellem antikken og middelalderen og
  • mellem middelalderen og den moderne tidsalder.

I sidste ende er det nøglen til al forståelse af vores biologiske processer og love af vores organisme - også til forståelsen af de biologisk nødvendige sammenhænge mellem den menneskelige organisme og kosmos, der omgiver den.

Copyright by Dr. med. Ryke Geerd Hamer